Første trin imod den vildeste fest i jeres liv

I den seneste tid har tendensen været at man booker sin studentervogn tidligere og tidligere. Faktisk er det ikke unormalt allerede at booke sin studentervogn i 1. G, og selvom det kan lyde lidt vildt, er det ikke helt tosset. Er vi så helt fortabte hvis vi går i 2.G eller 3.G og stadig ikke har booket en vogn? Nej naturligvis ikke, men jo før desto bedre. Hvis i venter længe med at booke jeres vogn kan i risikere:
    1. At de fedeste vogne allerede er booket
    1. At I ikke kan få en vogn til den ønskede dato, og derfor må nøjes med en yderdato
    1. At vognene er steget i pris
Så tag en snak med klassen allerede i dag, nedsæt gerne et udvalg til at arrangere turen og skriv til os. Så hjælper vi jer gratis i gang!
Prisen varierer meget når man booker studentervogn. Det skal understreges, at de dyreste vogne ikke nødvendigvis er de bedste. Prisen er desuden afhængig af flere faktorer, som man skal overveje når man tager sin beslutning om hvilket tilbud man skal vælge. F.eks. er der stor forskel på prisen hvis man vælger at køre på en yderdato frem for en af de populære weekender (se mere længere nede). Herudover kan der være omkostninger forbundet med kørsel inden for miljøzonen, varierende pris afhængigt af antal elever og selvfølgelig tillæg hvis der ønskes DJ, fadølsanlæg eller lign. I storbyerne kan man også opleve dyrere priser eftersom efterspørgslen som regel er ekstra høj i disse områder, samt at det ikke er alle vognmænd der er certificerede til at køre inden for miljøzonerne.
Miljøzonen er et område omkring Ålborg, Århus, Odense og København. Miljøzonen stiller krav om partikelfiltre på dieseldrevne lastbiler (inkl. Studentervogne). Dieseldrevne køretøjer på over 3,5 tons skal derfor forsynes med et miljøzonemærke, før de må køre i zonen. Det kan altså betyde at hvis jeres rute ligger inden for en miljøzone bliver vognen lidt dyrere, da den skal være udstyret med sådan et partikelfilter. Det er derfor også vigtigt at i informerer os hvor i planlægger at køre, så i sikrer jer en vogn med miljøzonemærke. I kan læse mere om miljøzonen her.
Den nemmeste måde at sammenligne priser og udstyr mellem forskellige vognmænd, er uden tvivl ved at bruge Studentertilbud.dk. Her tilbydes der gratis hjælp til netop denne opgave, og det eneste i skal gøre er at vælge det bedste tilbud. Så slipper i også for at kontakte udbydere som ikke har flere ledige vogne og dermed også en masse unødvendig skrive arbejde. Studentertilbud.dk hjælper jer med at planlægge ruten, og sikrer at i har gjort jer alle de nødvendige overvejelser før i booker en vogn. På den måde kan i være sikre på at i booker den rigtige vogn.
Datoen for vognturen beslutter i selv internt i klassen. Som hovedregel er det dog ret almindeligt, at vognturen ligger i dagene op til, eller i dagene efter selve dimissionen. Datoen for dimissionen derimod er som regel fælles for det meste af landet, og ligger i slutningen af juni. For at være sikre og for at finde den præcise dato for dimissionen, kan i tale med elevcentralen/administrationen på skolen. Hvilken dag skal i så vælge? Eftersom de fleste af landets gymnasieklasser dimitterer samme weekend, kan det ikke komme bag på nogen at det netop er denne ene weekend på året hvor der er størst efterspørgsel på studentervogne. Men der er også forskellig efterspørgsel på de forskellige ugedage omkring denne weekend. De mest populære dage, og derfor som regel også de dyreste er fredag og lørdag. Alternativt kan man vælge at køre om torsdagen eller om søndagen hvor det er lidt billigere. Når man vælger dagen skal man huske at tage højde for at torsdag og fredag for ens forældre er hverdage, hvilket vil sige at forældrene hos de tidlige besøg, skal tage fri fra arbejde hvis de vil være hjemme når i kommer. For nogle i Københavnsområdet vil det måske være relevant at nævne, at Roskilde Festival oftest starter om lørdagen på dimissionsweekenden. Så hvis man vælger at køre søndag, mister man en dag på festivallen.
At have planlagt en god rute hjemmefra er essentielt på selve dagen. Jo bedre ruten er planlagt, desto længere tid har i ved hvert stop. Desuden skrider tidsplanen som regel ret hurtigt fordi nogen lige skal skifte tøj, på toilettet en ekstra gang, spise færdigt, kaste op eller hvad man nu ellers kunne forestille sig. Det kan være lidt uoverskueligt at planlægge ruten, men her kan vi hjælpe. På denne hjemmeside finder i nemlig et genialt program til at planlægge den bedste rute. Her indtaster i samtlige adresser hvor i planlægger at stoppe. Den gratis version af programmet sætter en grænse ved maksimum 20 stop, herefter skal man betale.
Betalingen af vognturen foregår som regel i to rater. Først og fremmest skal der betales et depositum for vognen inden for den første uges tid af bestillingen. Depositummet kan ikke refunderes hvis i beslutter jer for at aflyse, eller af andre årsager ikke skal køre vogn alligevel. Resten af betalingen falder først når i nærmer jer den endelige dato. Depositummets størrelse er forskelligt mellem udbydere, men ligger som regel på omkring 10-20% af den endelige pris. Det vil være nødvendigt at en fra klassen (oplagt kontaktperson), samler betalinger ind fra alle i klassen, og herefter lægger ud for betalingen.
Når i booker en studentervogn er det vigtigt at i sørger for at den valgte vognmand underskriver en kontrakt, indeholdende dato, vogntype, pris og andre relevante informationer. På den måde sikrer i jer at i ikke bliver brændt af på selve dagen, uden at kunne få en erstatning. Hvis i booker gennem studentertilbud.dk sørger vi for at i får en sådan kontrakt med den valgte udbyder, så der er styr på sagerne. Hvis i sidder tilbage men nogle spørgsmål, er i mere end velkomne til at kontakte os på mail, telefon eller Facebook. Kontakt os nu, så sørger vi for at I får den perfekte dag! Skole Navn * E-Mail * Telefon nr. Antal elever på vognturen Dato Evt. bemærkninger *

Kontakt os nu, så sørger vi for at I får den perfekte dag!

Datoen er ikke bindende

HUEREGLER

TIPS TIL TUREN

Planlæg hvem der laver hvilket mad, så alle ikke laver det samme. Det er en god idé at hver 2. stop at lidt snacks og de andre har ”rigtig mad”.

Husk varm tøj, selvom det er solskin i løbet af dagen. Det bliver ofte koldere i løbet af aftenen og når man har været ude i mange timer, kan det være rart med en trøje, lange bukser eller en jakke. Det er også oplagt at tage tøj på, som godt ”må gå i stykker”.

For at få helt styr på routeplanlægningen, så linker vi altid til routexl.com. Her kan vi i forbindelse med bookingen hjælpe med at planlægge den samlede route, hvor lang tid i skal bruge og hvordan I mest optimalt kommer igennem dagen.

Det er en god idé at planlægge hvilke drikkevarer I tager med, da der oftest vil blive serveret en hel del af de familier I besøger gennem dagen.

Det vil være mest fordelagtigt hvis den students adresse I kører til, selv sidder i førerhuset på studentervognen. Så kan student vise vej det sidste stykke og dette hjælper til en hurtigere og mere problemfri kørsel, da studenterne kender vejen til deres egen bopæl.

Medbring gerne en saks så I kan klippe i studenterhuerne (se reglerne her).

Det er oplagt at begrænse antallet af steder I skal besøge under studenterkørslen. 15-20 plejer at være meget godt, alt afhængig af distancen mellem stederne og antal elever.

Husk at medbringe vand, der er ofte nogen der får det dårligt og det er en god idé at skylle ned med lidt vand.